BiOrto Total B BiOrto Total-B (B-complex præparat).. Indikationer: Stærkt vitaminpræparat til forebyggelse og behandling af B-vitaminmangel. Overdosering: Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket hvis du har taget mere af BiOrto Total B tabletter, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller et eller flere af hjælpestofferne i BiOrto Total B tabletter, leversygdomme og aktivt mavesår. BiOrto Total B skal, på grund af indholdet af nicotinamid (B3), anvendes med forsigtighed til patienter med tidligere gulsot eller leversygdom, tidligere mavesår, urinsyregigt, diabetes og Galdevejslidelser. Interaktioner: Effekten af rene præparater til behandling af Parkinson syge kan svækkes af vitamin B6. Dosisjustering kan være nødvendig. Nicotinamid (B3) kan forårsage lavt blodsukker. Dosisjustering af insulin eller præparater til behandling af type 2 diabetes kan være nødvendig. Bivirkninger: Fotosensibilitet er rapporteret i større doser. Sjældent ses rødmen, udslet, kvalme, sløret syn og mavesmerter. Vitamin B6 kan i sjældne tilfælde give anledning til brystspændinger, brystforstørrelse og ved amning nedsætte mælkeproduktionen en anelse. Vitamin B1 kan i sjældne tilfælde give anledning til hovedpine, irritabilitet, søvnløshed og kraftesløshed. Store doser B6-vitamin (>200-300 mg) kan reversibelt skade de perifere nerver og give føleforstyrrelser (neuropati). Ved overdosering kan Nicotinamid (B3) og Pantothenat (B5) give anledning til kvalme, opkastninger og diarré. Varedeklaration: Aktive ingredienser: Vitamin B1 (Thiamin) 62,5 mg. Vitamin B2 (Riboflavin) 37,5 mg. Vitamin B3 (Niacinamid) 62,5 mg. Vitamin B5 (d-calcium Pantothenat) 62,5 mg. Vitamin B6 (Pyridoxin) 62,5 mg. Vitamin B12 (Cyanokobalamin) 4,5 mcg. Folsyre 100 mcg. Biotin 125 mcg.Inaktive ingredienser: Methylcellulose. Natriumcarboxymethylcellulose. Mikrokrystallinsk cellulose. Arabisk gummi. Magnesiumstearat. Silica kolloid. Shellac. Dosering/anvendelse: 1-2 tabletter dagligt
|